top of page
Jeg hedder Erik Stig og skriver melodiske sange inden for Indie-folk, Americana og Singer-songwriter traditionen

 

Min musik afspejler glæden ved håndholdte instrumenter og kicket ved et fængende omkvæd. Det kan bl.a. høres på albummet Født på ny, som er indspillet "live i studiet" og  udgivet i 2023. Lyt til titelnummeret under menupunktet "Min musik".
 

Født på ny indeholder otte sange – komponeret af mig og indspillet af Erik Stigs orkester. Men jeg optræder også som solist, som en del af trioen Bestyrelsen og sammen med bassisten Henrik Sørensen i skikkelse af duo'en SEJD.
 

Sangskrivning når den er bedst

Når mine sange er bedst, fortæller de noget væsentligt om, hvad det vil sige at være menneske i dag. Det gør dem vedkommende og unikke – ikke nødvendigvis for alle, men for dem, jeg deler fælles oplevelser og horisont med.
 

Jeg har været en del af verdensmusikscenen i Danmark i flere år i orkestre som METATU og DISTANT DRUMS. I 2016 begyndte jeg at optræde med egne sange - på dansk. Siden har jeg udgivet EP'en Signatur (2018) med flere numre i det medrivende groove, som er mit varemærke.

Brønshøj Sangskriver Festival

Udover at optræde er jeg bestyrelsesformand for Foreningen Brønshøj Sangskriver Festival, som arrangerer den årlige koncertevent for sangskrivere, som finder sted i november måned i kulturhuset Brøk i Brønshøj.

Releasekoncert med Erik Stigs orkester på Impact Roasters i Vanløse juni 2023.

bottom of page